Dokumenter, rapporter og e-mails
Denne vejledning forklarer, hvordan ASA understøtter afsendelse af e-mails, herunder opsætning af SMTP-mail.
Du lærer at oprette individuelle e-mails til undervisere og deltagere på hold, samt hvordan rapporter (ASA's betegnelse for e-mails og udskrifter) og den tekst de indeholder opsættes og bruges.
Rapportopsætningen gennemgås for følgende modtagere:
Deltagere:
- Reservationsbekræftelse
- Tilmeldingsbekræftelse
- Faktura
- Venteliste-notifikation
Undervisere:
- Ansættelsesbrev
- Underviserens holdtimer
- Deltagerlister
- Tro- og loveerklæringer (pr. elev og pr. hold)
- Mødeprotokoller (med og uden mødegange)
- Forhåndstilmeldingslister
Derudover vises det, hvordan dokumenter og fakturaer kan udskrives og gensendes uden for ASA’s automatiserede proces.
Forslag til rapporttekster
De fleste tekster i ASAs rapporter - både dokumenter og e-mailbeskeder - kan redigeres.
Ved oprettelse af en skole i ASA er nogle rapporter oprettet med en standardtekst. DOF har i forbindelse med udarbejdelse af forslag til handelsbetingelser også lavet forslag til alle rapporttekster.